søndag den 31. maj 2009

30.05.09 Festivitas























Mange dejlige mennesker valgte denne aften at dumpe ind på Nørrevold til dybt forpligtigende hygge. I den forbindelse må vi byde Arne og Zilla velkommen på Kitchenoscopy. 
Der blev snakket, grinet, lavet en ståltrådshund(!), spist noget æble noget og lyttet til usmageligt musik fra 90´erne - som alle tilstædeværende, i en eller anden grad, er uløseligt forbundet til. 
Hvem kan f.eks. sige sig helt fri for - i et svagt hjerteknust øjeblik ikke at have fundet trøst i Roxette´s It must have been love eller Haddaway´s What is love ?!! 

fredag den 15. maj 2009

15.05.09 Joe & Claus























Det startede altsammen stille og roligt med et meget(læs: Meget) hemmeligt Retro inspirationsturs møde i stuen. Derefter styrede Stina madlavningen med en ond diktators kynisme - og resultatet blev faktisk en glimrende menu bestående af kylling, ris og en masse ting rodet sammen i sovs - og ovnbagte æblestykker med en frakke af kanel til dessert. Uhm...
Da maden var fortæret blev der livligt debateret alt fra ungdommen nu til dags til tropesygdomme - vi rundede emnerne; "pølser i gymnastiksale", "hva hulen gør vi med Afrika" og "kan vores kæledyr virkelig godt li´ os - eller er det bare noget vi tror" og aftenen fadede ud i en snak om demokrati. Med andre ord så var vi meget kloge, og hvis summen af vores samtaler blev implementeret rundt omkring ville verden se noget anderledes ud ! 

tirsdag den 12. maj 2009

11.05.09 TP













Claus og Jeg dystede i TP - og da det jo ikke handler om at være med, men at vinde - så var koncentrationen bemærkelsesværdig intens denne aften. Efter gensidig venskabelig kompromis blev resultatet rimi ! Ikke rigtig tilfredsstillende for nogen af de implicerede parter, men så forblev der, i det mindste, fred og ro. Til orientring kan det nævnes at de 3 hyppigst forekommende svar var følgende A: Ghandi B: Egypten C: Nelson Mandela                             PS. Claus er faktisk ret klog !

10.05.09 Søren F













Søren overlappede Michael - og måtte konstatere, at flasken, med de `gyldne´ lyserøde dråber var tom! Men vi fandt noget andet på hylden. Søren fixede vores strøm og så kom jeg til at introducere ham for www.fantasticcontraption.com - et fantastisk online spil som vil holde dig vågen hele natten. Det er genial hjernegymnastik, hvis du har en lille Duser(dem fra Fraglerne der bygger hele tiden!) i maven - så lad dit Sudokohæfte gå op i rituelle flammer - for du vil ikke skænke det en tanke før du har gennemført disse 21 baner. Sæt igang !

10.05.09 Lambrusco Michael












...ja, du griner, men hvad er der nu galt med Lambruscu ??! Der er bobler i og så kan proppen sige den dersens "nu-skal-vi-rigtigt-nok-fejre-et-eller-andet-uhhh" - lyd, som jo er så festlig. Michael & jeg fejrede at det var søndag eftermiddag og vores venskab og at det er ved at blive sommer og at der snart er fri film og at badevands temperaturen er opadgående og at livet alt i alt bare er vidunderligt. Køb mere Lambrusco !!

09.05.09 Nørreport station














Natten mellem lørdag og søndag var månen fuld. Men jeg tror dens fuldskab aftog nogenlunde ubemærket. København sover aldrig og byen genererer sit eget lys. Mørket regeres af trafikkens glubske ådselædere; hyrevognene ! Med kniv og gaffel som kølerfigur høster de fordærvet kød i rigelige mængder. Nå, men det er alså her vi bor ! Nørreport station en tilfældig nat - Kitchenoscopy´s førerbunker og arnestedet for alt, hvad du læser om på denne blog... 

tirsdag den 5. maj 2009

05.05.09 Equilibrium



 




















2/3 af trioen Equilibrium kom forbi for at hente deres nye pressebilleder(nederst). Mikkel og Sissel. Meget søde og meget dygtige mennesker. Mikkel har jeg mødt gennem Cafe Retro - hvor han de sidste 3 år har arrangeret hele jazzfestival-programmet. Han er en vanvittig dygtig guitarist og trommeslager som du burde have hørt om, hvis du bare kan lide en smule musik i jazzgenren.
Her får du, kvit & frit linket til Mikkel´s site - så du kan ved hvor de spiller næste gang; mikkelploug.com - go fornøjelse...

onsdag den 29. april 2009

29.04.09 Stina´s Galopkringle













Stina´s alene-hjemme-aften blev brugt til at konstruere, intet mindre end, en Galopkringle i verdensklasse ! Dette stykke udsøgte og karismatiske bagværk vil imorgen forføre diverse ganer på chokoladefabrikken i Ballerup, hvor Stina har sidste arbejdsdag. Henrykte kollegaer vil kunne tage afsked med en god smag i munden. Med mindetaler og gaveregn bør de vinke farvel til denne drømmemedarbejder, som altid giver sig selv fuldt ud. Min højtelskede kone starter fredag på et nyt kapitel i hendes arbejdsliv, hvor hendes opgave primært bliver at redde verden. ...og hvis nogen kan gøre det - så er det min Stina !!! 

tirsdag den 28. april 2009

28.04.09 Christen & Eva













Christen og Eva flytter til Berlin på fredag og efterlader Kongens København jaloux og grådkvalt. Vores hovedstad bliver et kunstnerpar fattigere og mister dermed 2 nuancer i en ellers prangende farvepalette. Vi bød dem grav-nudler og æblekage. Inden de forsvandt i natten nåede vi at snakke lidt om tysk schlagerparade, længselsfulde nøgne mænd, `death by scissors´ og hysteriske amerikanske brude. Pak, flyt og fly vel - vi ses i tyskens højborg !!

søndag den 26. april 2009

26.04.09 Trivial Pursuit























En søndag aften med paratviden. Stina og Henrik måtte se sig slået af de, lidt, klogere Michael og Carsten. Hvis du kan skimte en snært af arrogance på det lille vinderbillede - er det helt korrekt !! Ud over sejrens sødme, bød aftenen også på passionerede the & chokolade anekdoter, japansk sake og brombærsaft. 

onsdag den 22. april 2009

22.04.09 Ape























Anders skulle lige have lavet et pasfoto inden han begiver sig gennem nogle små skumle russiske nabolande. Godspeed herfra Mr. Travelape. (Godspeed, as a word, is a wish for a prosperous journey, success, and good fortune (from middle english; God speed you, meaning "May God help you prosper"). 

tirsdag den 21. april 2009

21.04.09 Mikael























Mikael og Stina fik sig en snak om lidt af hvert, mens jeg var vidne til en gruppe unges længselsfulde søgen i `De vilde hjerter´. Kom desværre for sent hjem til at diskutere, dette årtis måske bedste bog, `Stormland´ ...det gør vi næste gang Mikael. Kom snart igen.
Bemærk venligst min fantastiske kone´s fotografiske evner. WOW !!

20.04.09 Michael & Lars Kristian











Vi bringer lige en forsigtig dokumentation af tidens skægmode. Cykelstyret er tilbage !!

20.04.09 Michael & Lars Kristian

Dejlige gæster til aftensmad på taget. Kinamad og hvidvin. Sommeren er vist på vej.

video

mandag den 20. april 2009

19.04.09 Jonas + Heidi
















De moderigtige unge mennesker; Jonas & Heidi afsluttede en dejlig sommerhustur med en kop smart, årstidskorrekt og tidstypisk the i vores køkken.

onsdag den 15. april 2009

15.04.09 Claus & den sønderjyske frugtsalat























Efter en, bogstaveligtalt, dødspændende novelle-vandring på Vesterbro idag fik Claus den idé, at lave frugtsalat. Så det gjorde vi. Claus får altid sin vilje hos os ! Og måske pga den ofte nedprioriterede dåse vanilliesukker, bagerst på hylden, blev det til et skønt gensmag med denne omgang `eftermad´ - der forlængst er blevet glemt i en kasse sammen med de andre opskrifter i Brugsens samlemappe.
Med en snært af tilfredshed og lykke nød vi begge resultatet af vores bestræbelser. Vi havde iaften givet livgivende førstehjælp til en ret i nød. Genoplivningsprocessen bar frugt. Frugtsalaten er tilbage. Nu går den blot under navnet; Fruit á La zarus. Renæssance mad, JA TAK ! 



tirsdag den 14. april 2009

14.04.09 Jeannie


















Mine damer og herrer lad mig præsentere, et længe ventet indslag på Kitchenoscopy; Jeannie !  Stina og Jeannie har hånd i hånd slidt deres børnesko. Den kvindelige udgave af Dupont & Dupont. Ping & Pong. Vestsjællands svar på Batman & Robin...
Iaften spiste de vist nok laks !

mandag den 13. april 2009

13.04.09 Henrik K
















Henrik rejste hjem til Århus sidst på eftermiddagen.
Hans besøg har været en fornøjelse - nu håber vi bare at han bestemmer sig for at flytte til Kbh permanent. Hans tilstedeværelse vil berige vores kære hovedstad. Han er SEJ !

10.04.09-13.04.09 Henriks Gæster ...fortsat























...og så er der ham her !
Hvem er han mon ????!

10.04.09-13.04.09 Henriks Gæster
















I vores fravær har, vores konstituerede monark; Henrik løftet opgaven med æren i behold!
Her er hans egen dokumentation af Påskens begivenheder på Nørrevoldgade. Følgende fik audiens; Kristina, Lone, Kristine, Berit, Charlotte og Tenna.

onsdag den 8. april 2009

09.04.09 Opvask !!


video

...lige et sidste indlæg inden vi skal stå klar ved tjek-ind disken i Kastrup. Videoen dokumenterer vores hidtil største opvask. En direkte konsekvens af alle jer dejlige forbipasserende. Vi, i Kitchenoscopy, ihukommer ordsproget; der er intet der er så godt, at det ikke er skidt for noget ;-) Glædelig påske.

07.04.09-09.04.09.Henrik K














Efter en lang og barsk udskildningsrunde faldt valget, som midlertidig monark på vores matrikel, på Henrik Kærsgaard. Han har længe været i betragtning, og hans sidste 3 dages ophold har vist sig udslagsgivende. Tag godt imod Ham - han ved  hvor kaffen, mælken og chokoladen befinder sig.  Vi er tilbage fra vores hollandske eventyr igen mandag d. 13.

08.04.09.Michael F

Michael havde det nye Canon 5D Mark II med - så vi testede lige videokvaliteten.
...we like !

video

mandag den 6. april 2009

06.04.09.Kristina, Henrik & Ragna























En fra Odense, en fra Kbh & en fra Århus !
Eftermiddagen blev pludselig til aften, som blev til nat.

05.04.09.Claus P
















2 x Claus.
...efter en velafviklet sommerhustur debriefer vi over Mor Vita´s hjemmebag og en ligegyldig, men ret så morsom film. 

torsdag den 2. april 2009

02.04.09.Prins Asti
















Prins Asti beruser sig i den gule time...

02.04.09.Heidi & Jonas
















I dette smukke pars dejlige selskab fejrede vi denne første rigtige forårsdag. 

onsdag den 1. april 2009

01.04.09.En ret så uhyggelig gæst























Uhh !!

01.04.09.Camilla, Casper & Mikkel

















Dr. Lund Borch og Ministersekretæren...
En middag med halvkogte ris og helkogte peberfrugter
En fodboldkamp med 3-0 på den rigtige måde
En fødselsforberedelse med detaljer på den intime måde
...og alt for meget chokolade

mandag den 30. marts 2009

27.03.09.Christen B























"Proviant på prærien" 1907

En fjern slægtning af Christen figurerer på ovenstående litografi.
- et værk, der som Christens værker, til stadighed vil begejstre dets beskurere. 

torsdag den 26. marts 2009

26.03.09 Camilla & Mikkel
















Camilla & lille Mikkel kidnappede Stina idag!
...og tvang hende til at spise sushi ;-)

26.03.09 Michael F













Michael´s berømte "blue-steal-look" flashes inden vi kører en 
tur på hans nye motorcykel...

tirsdag den 24. marts 2009

24.03.09 Lars Q

















El Kay Fatwood spiser krydderboller og finder musik til 
sit L.A. DJ sæt  på lørdag...

søndag den 22. marts 2009

22.03.09 Jonas...













...iøvrigt; velkommen på bloggen Jonas !

22.03.09 Fever Ray























Vi spiser 1000 bøf inden koncerten med Fever Ray.

lørdag den 21. marts 2009

21.03.09 Spontan 27A hygge...
































10 Mennesker ringede på lørdag aften kl 22:37.

Find venligst 12 besynderligheder på det øverste billede !


fredag den 20. marts 2009

20.03.09 Michael F










Lille verden eller et meget langt køkkenbord ?
...ved den ene bordende Michael i Thailand og mig, 
i Kbh, i den anden !

19.03.09 Maria + Ape

















Fodbold med et ærgeligt, og et typisk dansk resultat, 
stod ikke i vejen for en hyggelig og sen torsdag aften/nat.

Den glade hund bor i Marias jakke...

onsdag den 18. marts 2009

18.03.09 Stina, os & mig...







































Den dejligste kone man kan tænke sig(nu med nye øreringe),
et skønt par og Claus der fotograferer fotografen !

18.03.09 Claus P














En nyklippet Claus fører sig frem på de hvide gulve...

18.03.09 Super Michael

Michael dukkede op til en kop 
virituel-skype-morgenkaffe !!
live from Koh Tao Thailand...

tirsdag den 17. marts 2009

16.03.09 Lars Q

Tekstforfatteren til landeplagen;
"chokoladedame, Kameramand"
Mr. El Kay Fatwood  hjalp os fortære 
en kylling i champignonsovs...

14.03.09 Maria & Anders

Det faste 
"par nr 7" til
alle fester i køkkenet.
Mine damer og herrer... 
ta-da-daaa;
Ape & Maria

14.03.09 Jens W

Rulle er tosset med X factor...

14.03.09 Heidi J

Heidi kom med blomster.
Et afleveret speciale.
Stina kvitterer med chokolade og the.

14.03.09 Poeten Claude

Claus kommer, heldigvis, tit forbi.
Denne gang bevæbnet med Johannes V Jensens digt; `Ved Frokosten´ 
- som her reciteres passioneret...

Ordene rikochetterede fra vores hvidkalkede vægge som var de 
patroner fra et svulmende magasin !



13.03.09 Christen B

Animator Christen kiggede forbi 
til en  hyggelig snak om kreativitet,
kossakdansere & svensk pølseret...

07.03.09 Mikael K

Mikael; vores plejebarn fra århus,
lader op til support-xylophon-spil
for Hymns from Nineveh på Loppen